tirsdag den 24. december 2013

Glædelig jul

Meget er sket på et år. For et år siden, stod jeg pludselig med en positiv graviditetstest mellem stegen og ris ala manden.
I år står jeg med den skønneste lille datter på 4 1/2 måned. Det er fantastisk at være mor, men absolut også hårdt. Specielt fordi den lille dame mener, at livet skal leves med et bryst i munden (eller sådan føles det oftest, set fra mit synspunkt! ;-) ) Men hvad? Inden jeg får set mig om er den del også slut, og jeg vil med længsel se tilbage på en hyggelig tid med amning og nærvær. Første skridt bort fra det er nemlig taget; prinsessen er nemlig begyndt på grød og mos. Jeg synes det er dejligt, at hun bliver mere og mere selvstændig og hendes lille personlighed skinner mere og mere igennem, men samtidig synes jeg også bare, at tiden går så skrækkelig stærkt og frygter lidt, at jeg inden jeg får set mig om skal tilbage på arbejdet og tilbage til en "rigtig" hverdag med alt hvad dertil hører. Desuden betyder en øget selvstændighed også, at det lille pus får mindre og mindre brug for mig.
 
Men jeg har forhåbentlig LÆNGE igen til den dag hun næsten ikke behøver mig længere! :P
 
Kan I alle have en dejlig jul og et godt og lykkebringende nytår!
 
Kram herfra! :)