Her til morgen lå jeg i sengen og så Bridezillas efter jeg havde sendt min stakkels mand på arbejde. Og jeg lå og forargede, forundredes og irriterede mig over de skrækkelige kvindemennesker. Sådan kan jeg ikke selv forestille mig (eller som manden siger, så får jeg aldrig lov til at blive sådan! ;) ) at blive/være... Men jeg synes bare den slags personer er overalt. Både på tv og i det virkelige liv. Jeg har da også mødt den slags personer. Og jeg synes ikke der findes noget mere usympatisk end mennesker, der opfører sig som et barn i trodsalderen. Sådan som en af brudene i tv-programmet gjorde. Hun græd krokodilletårer i telefonen til den kommende mands kammerater for at få dem til at afblæse den stripper, som hun var overbevist om de havde bestilt til mandens polterabend. Ja, jeg ville da heller ikke synes om, at en anden kvindes nøgne krop skulle gnides op af min mand, men hvis nu bare det kun er en (forhåbentlig) harmløst stripper, så går det vel. Og jeg tror da ikke, at jeg har evner til at manipulere min mands venner til at lade være. Og jeg skal nok heller ikke vide noget om det. Men det her kvindemenneske var nedladende og snobbet overfor alt og alle, hvorefter hun krøb op i skødet (!!!) på sin far, der gav hende ALT hun pegede på og fandt sig i ALLE hendes luner!!! For det første kan jeg ikke forstå at nogen vil giftes med sådan en utålelig parodi på et menneske. For det andet, så synes jeg at alle forældre, der opdrager deres børn til at tro de kan få alt hvad de peger på, at ALLE skal indpasse sig efter hvad denne person ønsker og vil, og at de er bedre end andre, skulle SKAMME SIG! Og de, forældrene altså, trænger efter min mening selv til en røvfuld af dimensioner.
Nej, verdenen roterer ikke rundt om dig og du er ikke solen i andres univers!
Børn i 2-3-4 års alderen skal igennem en trods-fase, men hvis den består indtil barnet er i 20+-alderen, så der det altså på ingen måder charmerende længere! Sådan nogle mennesker giver mig bare en ustyrlig lyst til at ruske dem hårdt (for at prøve at få hjernecellerne til at falde på plads). Mine (kommende) børn skal opdrages med respekt for andre. De skal altid vide at de er elskede, men samtidig også at man skal lytte til andres synspunkter og vide at de ikke er bedre end andre. At alle mennesker er noget værd, og at man skal behandle andre ordentligt, om end man ikke skal være dørmåtte for andre heller. Man skal være den bedste man selv kan være og se det gode i andre.
Det irriterer mig eksempelvis også, hvis nogen ikke viser faglig stolthed. En person, der siger: "Jeg er kun rengøringsassistent..." eller "Jeg er jo kun social- og sundhedshjælper..." gør mig også gal. Det er ok, at man ikke ser sig selv som rengøringsassistent eller lignende resten af sin arbejdsaktive alder (hvilket i mit tilfælde vel er sådan ca. 44 år endnu eller lignende...*suk*), men selvom man er på vej et andet sted hen, så han man stadig en stor værdi der hvor man er nu. Jeg synes det er fedt, at der er nogle, der vil være rengøringsassistenter, skraldemænd, arbejde i butik og lignende, da det er ting jeg ikke selv gider lave, hvis jeg kan blive fri. Så jeg synes det er fedt, når der er en, der har valgt at gøre rent eller stå køkkenet på min arbejdsplads. For så har jeg mulighed for at gøre det, som jeg har uddannet mig til; nemlig at passe og pleje borgerne, fysisk og psykisk.
Tak! :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar