Glædelig jul

Meget er sket på et år. For et år siden, stod jeg pludselig med en positiv graviditetstest mellem stegen og ris ala manden.

I år står jeg med den skønneste lille datter på 4 1/2 måned. Det er fantastisk at være mor, men absolut også hårdt. Specielt fordi den lille dame mener, at livet skal leves med et bryst i munden (eller sådan føles det oftest, set fra mit synspunkt! ;-) ) Men hvad? Inden jeg får set mig om er den del også slut, og jeg vil med længsel se tilbage på en hyggelig tid med amning og nærvær. Første skridt bort fra det er nemlig taget; prinsessen er nemlig begyndt på grød og mos. Jeg synes det er dejligt, at hun bliver mere og mere selvstændig og hendes lille personlighed skinner mere og mere igennem, men samtidig synes jeg også bare, at tiden går så skrækkelig stærkt og frygter lidt, at jeg inden jeg får set mig om skal tilbage på arbejdet og tilbage til en "rigtig" hverdag med alt hvad dertil hører. Desuden betyder en øget selvstændighed også, at det lille pus får mindre og mindre brug for mig.

 

Men jeg har forhåbentlig LÆNGE igen til den dag hun næsten ikke behøver mig længere! :P

 

Kan I alle have en dejlig jul og et godt og lykkebringende nytår!

 

Kram herfra! :)

En fantastisk, men sørgelig bog

Bogen Slip Livet, Lille Skat på Mofibo.com

Her sidder jeg og tænker på, hvorfor jeg har sat mig til at læse en bog, som bare får mig til at tude...? Måske det er fordi jeg bliver mindet om, hvor skræmmende det var, da nakkefoldsscanningen gav os høj risiko for Downs syndrom og andre misdannelser. En tanke man ikke kan overskue, når man bærer et lille nyt liv under hjertet, et liv, der uanset hvor kort eller længe man har ventet på det, altid er længe ventet og højt ønsket. Sådan var i hvert fald tilfældet for os. Men heldigvis sidder jeg i dag med en sund og rask lille datter, hvis ansigt lyser op i et stort smil, hver gang hun ser mig. Men med kærligheden følger også den store frygt for, at hun skal blive alvorligt syg og dø, eller at der på en anden måde skal ske hende noget. Jeg kan tjekke om hun trækker vejret, er for kold/varm eller lignende adskillige gange og stadig være i tvivl. Når hun græder meget, tænker jeg på om der er noget alvorligt i vejen. Når hun sover for tungt, tænker jeg på om der er noget i vejen... Ja, jeg er svær at stille tilfreds nogle gange. 

Når jeg læser historier som den i bogen her, så går det op for mig hvor dyrebart sådan et lille liv er, og hvor meget jeg har elsket hende fra hun blev til i mødet mellem to celler. Og hvor heldig jeg har været. Nogle mister deres barn, mens det stadig er et lille foster indenfor de første 12 uger af graviditeten, sådan som en af mine veninder desværre har været ude for flere gange. Andre mister deres barn senere i graviditeten, når barnet fødes inden det er helt færdigudviklet. Og nogle mister, som moderen i denne bog, deres barn, fordi det fødes med misdannelser, der ikke giver det ret store chancer for at overleve. Jeg har indtil videre trodset alle disse odds. Og selvom jeg stadig frygter, at der skal ske min lille prinsesse noget, så skal jeg måske alligevel lære, at værdsætte og nyde hvert lille øjeblik med hende... 

Hun bliver stor alt for hurtigt!

Haveprojekt

De sidste dage har vi været i gang med "Projekt Havelåge". Tinsoldaten har banket en ny havelåge sammen, og jeg har malet den hvid. Den mangler lige et enkelt ekstra lag på ydersiden, men jeg synes den ser ret godt ud allerede. Og under alle omstændigheder så er det et stort fremskridt i forhold til den eksisterende havelåge til baghaven! :D

Yeah!!!

I dag var jeg til en ekstra scanning af min moderkage. 

Årsagen er, at den har ligget meget lavt og på et tidspunkt i graviditeten også delvist hen over livmoderhalsen. 

I dag skulle vi så kontrollere om den stadig lå i vejen, da dette ville betyde kejsersnit, for at undgå den øgede blødningsrisiko forbundet med en foranliggende moderkage, også kaldet placenta prævia på latin. Hvor grænsen for, hvor tæt den kan være på livmoderhalsen helt præcis ligger ved jeg ikke konkret, men for tre uger siden var den 1 cm fra, og det kunne jeg godt se ikke var helt nok. I dag var afstanden så ca. 2 cm, hvilket stadig ikke er meget. Men den læge, der scannede mig konfererede med en mere erfaren kollega og det endte med at jeg heldigvis fik lov til, som udgangspunkt, at føde min datter selv. Jeg skal dog kontakte fødegangen med det samme, hvis vandet går eller jeg begynder at bløde, da det er muligt, at de vil have mig indlagt til observation tidligere end ellers, for at kunne følge fødslen nærmere og sørge for, at der ikke tilstøder komplikationer undervejs. 

En af grundene til, at jeg har fået grønt lys til vaginal fødsel af min datter var, at det er et stort ønske for mig, at få lov til dette (havde jeg været desperat efter at få et kejsersnit, så havde de sikkert bare givet mig det i stedet). 
En anden grund er, at jeg ikke har blødt i løbet af graviditeten og at min datter står meget dybt og godt nede i mit bækken med hovedet og at hun derfor med al sandsynlighed vil komprimere moderkagen på vej ned gennem fødselsvejen og dermed selv forhindre blødning fra moderkagen. 

Men altså... Yeah! Dejlig besked!!!

Derudover blev hun skønnet til 3200 g nu, så hun har en ganske god størrelse. Mit mål er dog at komme op på 3800 g inden hun bliver født, så hun vejer det samme som hendes mor gjorde i sin tid! ;) Så nu er der bare tilbage at vente og se, hvornår hun vil have fødselsdag... Tiden frem til dette bliver, er jeg helt sikker på, meget spændende... :)

Bryllup (version 2)

Så skete det... LANGT OM LÆNGE!!! Det er nu lykkedes mine forældre at blive lovformeligt gift med hinanden. Det er noget de har ønsket sig længe, men omstændighederne har først nu været sådan, at det kunne lade sig gøre at føre planen ud i livet. Jeg synes stadig det er en smule fedt, at jeg overhalede dem med en uge! :P Til gengæld er det lykkedes dem, at anskaffe sig længere "sammenbragte" navne end mig, hvilket ikke siger så lidt, med tanke på, at jeg nu hele tiden får at vide, at jeg skal vælge mellem mine efternavne, da mit fulde navn er alt for langt til diverse medlemskort m.m. Min jeg fik da dannet mode med mit ønske om at viderebringe det tyske slægtsnavn.

Her er lidt stemningbilleder fra dagen: 

Min mors hjemmelavede brudebuket, godt hun er en kreativ sjæl

Veldækket bord

Jeg holder tale for brudeparret

Brude"sløret"

Det var en super god dag og vi var rigtig heldige med vejret, selvom det af og til blæste så servietterne fløj af bordet! :D 

Og så må jeg nok indrømme, at jeg er taknemlig for, at Victoria valgte at deltage i sin mormor og morfars bryllup fra indersiden af maven...

Böttchers Photoshop

Billede hentet fra http://www.lydogbillede.dk/test/sony-slt-alpha-57/

Da udgifterne til vores bryllup nu er gjort op, kan vi dele på "overskuddet". Praktiske gris (undertegnede) ville bruge min del til at betale af på nogle lån og gemme til barselsperioden på dagpenge. Men det nægtede Tinsoldaten. Jeg fik direkte ordre om, at "nu havde han hørt mig snakke om det skide spejlreflekskamera siden han mødte mig, så nu havde jeg bare af at købe mig et og dermed bruge nogle penge på min hobby!". Som sagt så gjort, så nu er jeg den stolte ejer af et SONY Alpha 57 spejlreflekskamera, som jeg har tænkt mig at bruge som selvudnævnt bryllupsfotograf til mine forældres bryllup i weekenden. Lidt af en opgave, når jeg ikke kender kameraet endnu, skal jeg gerne indrømme, men en oplagt mulighed for at lege med mit nye legetøj! :D

Samtidig har jeg bestemt mig for, at tage sådan et online kursus i CEWE fotobog, som jeg jævnligt får mails om, så jeg evt. kan lave en fotobog med billederne (eller i hvert fald nogle af dem) fra mine forældres bryllup. 

Ja, det skal nok blive godt! :)

Fru Andersen

Lørdag d. 6. juli 2013 holdt jeg op med at være frøken. Og jeg skulle pludselig til at lære at skrive et nyt efternavn. Eller tre, rent faktisk... Jeg valgte nemlig, til Tinsoldatens store glæde (er du gal hvor den mand kan lyde mandschauvinistisk, når han vil det! :P), at tage både hans mellemnavn og efternavn. Samtidig fik jeg indfriet en drøm gennem mange år, nemlig at få min mormors tyske slægtsnavn "Böttcher" som mellemnavn. Så nu har jeg lige pludselig ikke kun ét efternavn, men hele tre. Jeg har nu også altid syntes, at det var mærkeligt, at jeg var den eneste i familien, der kun havde et fornavn og et efternavn, mens resten af flokken havde fornavn, mellemnavn og efternavn. Min mor, min stedfar, min bror, min mormor, min morfar, ja selv min kæreste! :D At det så betyder, at jeg alle steder nu får at vide, at mit navn er for langt og at jeg ikke kan få det hele med, det er så hvad det er... :D Heldigvis nåede blodbanken at lave deres regler om inden jeg giftede mig, så jeg slipper nu for at skulle have taget ny blodtype inden Victorias fødsel, trods de nye efternavne.

Her er lidt billeder fra dagen...

Så er jeg færdigsminket, iklædt min brudekjole og klar til at tage fra mine forældres hjem den sidste gang som frøken...

Min smukke brudebuket 

Hr. og fru

Et bedre billede af min smukke buket, kjolens udsmykning og sløret

Det gik faktisk forbløffende godt at blive gift med stor, stor højgravid mave. Men pyha, hvor var jeg bare træt efterfølgende! Nu mangler vi lige mine forældres (mor og stedfar) bryllup d. 13. juli og så er de vigtigste ting vist ved at være overstået, så vi er klar til vores prinsesses ankomst.

Ha' en god dag, allesammen! :)

Dagens køb

I dag drog jeg på Hjallerup Marked med min svigerinde, Tinsoldatens lillesøster og hendes datter, vores dejlige niece Josephine. Og det kunne jo ligesom ikke passe bedre, at vi i tirsdags fandt ud af, at min tykke mave også gemmer på en lille pige. Derfor kunne markedsturen jo på ingen måde ende anderledes end, at jeg købte mig fattig i tøj og legetøj til prinsessen! :)

Her har vi så dagens fangst:
3 bodyer med korte ærmer
1 soldragt/heldragt
1 natdragt
2 solhatte fra WHEAT
3 stk. legetøj fra Lamaze og
1 blomsterrangle fra H&M

Jeg er specielt vild med den lyserøde body med påskriften "Hvis du synes jeg er sød, så skulle du se min mor". Sådan en fik Josephine også med hjem fra markedet! ;)

Og igår kom en veninde over med en stor pose fuld af tøj, et legetæppe og andet godt til den lille, som jeg kunne købe billigt af hende. Vi er faktisk ved at være ret godt med på beklædningsfronten efterhånden, tror jeg... :D

De fleste af tingene fra min veninde

Forelsket...

Jeg er forelsket, kort og godt...

Ikke i en ny mand (det er simpelthen for besværligt at skulle træne og modellere en ny en af slagsen, så jeg tror bare jeg beholder Tinsoldaten)...

Nej, jeg er simpelthen forelsket i min datter :)

I går var vi inde og få lavet en dyr (og måske rent økonomisk set ret unødvendig) 3D/4D scanning af junior hos Aalborg Graviditet og Scanning i Sundhedens Hus (et sted jeg VARMT kan anbefale ALLE der går i tanker om at smide lidt penge efter sådan en scanning af vidunderet i maven). Junior har nemlig hidtil konsekvent ligget med benene samlet til ALLE scanninger jeg ellers har fået lavet. Og jeg var ved at blive sindssyg over ikke at vide om jeg skulle finde søde smækbukser til en søn eller nuttede kjoler til en pige. Det samme kan jeg vist roligt sige gør sig gældende for resten af både min og Tinsoldatens familie.

OG ENDELIG!!!

Ikke ret langt inde i scanningen kom beviset! Tinsoldaten spurgte sygeplejersken, der foretog scanningen om hun kunne se kønnet, hvortil hun svarede at hun helt klart mente, at det var en pige, men at hun nok skulle scanne efter og finde et endeligt svar og det gjorde hun så...

Der var bestemt ikke megen tvivl om kønnet, det hun scannede junior nede fra. Her så vi helt tydeligt en revne med to fine skamlæber omkring (stakkels barn, der skal finde sig i at blive udsat for dette af sine forældre... :D) og hun scannede henover flere gange senere også, så vi ikke skulle være i tvivl. Mors lille prinsesse vejer nu 1152 g og jeg synes, naturligvis, at hun er det smukkeste barn jeg nogensinde har set!

Vi valgte at afsløre nyheden for familien ved at give "mormor" og "morfar" en savlesmæk hver, hvorpå der stod hhv. "Mormors skat" og "Morfars prinsesse" (eller lignende ordlyd), for som vi sagde, så skulle det være lidt specielt med første barnebarn (som min mor hele graviditeten har sagt ville blive en pige...). Efter overrækkelsen drak vi kaffe og så skulle alle billederne og filmen fra scanningen lige gennemses af de vordende morforældre og oldemor. 

Jeg må indrømme, at jeg sagtens kunne se filmen en gang mere her til aften, hvis det skulle være... ;)   

Dagens outfit til konfirmation

I know, I know... 

Det er über selvfedt, at blogge om, hvor lækker man selv synes man er, når man er gravid... :D 

Og det synes jeg egentlig også langt fra altid at jeg er. Men somme tider er det dejligt, at have denne slags billeder at kigge på, når man har en af de dage, hvor man føler sig knap så sexet og mere som en gumpetung flodhest. For det KAN altså lade sig gøre, at se godt ud og gøre noget ud af sig selv, selvom man er gravid. Dette billede er taget inden Tinsoldaten og jeg skulle til konfirmation hos hans fætter for en uges tid siden. Kjolen er fra Boutique Mamma i Nørregade i Aalborg (hurra for butikker med lækkert tøj til tykmavede kvinder! ;) Altid godt med en grund til at skifte garderoben ud!) og tørklædet er fra H&M.

Bare lidt Hausfrau-huslig

Man kan vist roligt konstatere, at jeg begynder at blive ret huslig af ren og skær kedsomhed over at gå hjemme... Således bagte jeg mandag en gulerodskage til Tinsoldaten og tirsdag to franskbrød med birkes i anledning af, at min gode kollega og søde veninde Michelle kom på besøg med sin dejlige søn Oliver. Hun havde været på lagerudsalg for mig og købt en ammepude MED FÅR!!! (Ja, folk, der kender mig ved, at jeg holder virkelig meget af figurer og tegneseriebilleder af de uldne små kræ!). Derudover gav hun og manden os en lækker madras til tremmesengen (selvom sengen dog ikke er i hus endnu). 

Hjemmebagt franskbrød med birkes

Hjemmebagt gulerodskage med waldnødder

I dag var en anden god kollega, Carina, på besøg, og vi bagte pandekager, sang SingStar og spiste en utrolig dyr, utroligt lille og utrolig lidt jordbæragtig "jordbærtærte", som Carina havde købt hos bageren på vej ned til mig...

Ja, det hedder en "jordbær"tærte, men der er i virkeligheden mere creme end jordbær i kagen... Og så kostede den den nette sum af 69 kr. (!)

Hold nu ****!!!

Fordelen, eller ulempen, om man vil, når man går hjemme er, at man får set en skrækkelig masse fjernsyn. 

I dag zappede jeg mig lige ind i "Kontanthjælpsreformen for Dummies". Go' Morgen Danmark havde fået en ekspert fra avisen.dk ind for at forklare noget om den kommende kontanthjælpsreform, som regeringen er i gang med at forhandle med de andre partier i Folketinget. 

Og jeg blev atter lige så modløs, som tidligere... 

Jeg har ALDRIG forstået, og kommer ALDRIG til at forstå, hvorfor vores forsørgelsespligt overfor egne børn bortfalder, når de fylder 18 år, eller hvis de selv bliver forsørgere (dvs. får et barn) inden de er fyldt 18 år. Hvad i alverden sker der så lige for, at vi nu skal forsørge hinanden, hvad enten vi er gifte eller samlevende??? OK, jeg kan måske strække mig så langt, at jeg kan forstå, at der skal være lige vilkår for gifte og samlevende, da det måske (jeg kender ikke statestikkerne på det område), er mere almindeligt, at man lever sammen på polsk, altså uden papir på hinanden. Men så skal det vel også gælde, at man skal kunne bruge hinandens fradrag og andre "frynsegoder" ved at være gift? 

Så langt, så godt... 

Men jeg synes stadig det er en mærkelig tankegang, at man skal forsørge et fremmed menneske, som man har mødt og valgt at leve sammen med, resten af livet, mens man kun er forpligtet til at forsørge sit eget kød og blod i max. 18 år. Og nej, jeg lægger ikke op til, at vi i fremtiden skal tvinges til at forsørge vores børn til vi selv dør. Jeg synes bare det er dybt forkert, at man skal tvinges til at blive skilt og flytte fra hinanden, bare fordi der mangler jobs til de arbejdsløse. Der er jo mange der søger stakkevis af jobs hver uge, men bliver ved med at få afslag på afslag pga. alder, uddannelsesbaggrund, geografi m.m. Og tager regeringen forsørgelsesgrundlaget fra den arbejdsløse, så er det altså ikke så let at være fleksibel og flytbar. Hvis fx. en bil ses som noget, der kan sælges, så man kan leve af værdien, så er det jo lidt svært at tage et job, der kræver, at man skal pendle langt hver dag for at komme til jobbet. Da jeg aldrig selv har ejet en bil, kan jeg godt fortælle de "kloge" politikere med deres høje lønninger og ministerpensioner, at den offentlige transport, da i hvert fald her i "vandkantsdanmark", er absolut ikke-eksisterende, når man, som jeg, skal møde kl. 7 på arbejde i weekender og på helligdage. Og er der ikke nogen, der vil fortælle politikerne, at bare fordi man på papiret har en bunke mursten af værdi (dvs. et hus eller sommerhus), så er det jo ligesom ikke det samme som, at man kan omsætte dette til cool cash, da boligmarkedet jo er lige så ramt af finanskrisen, som resten af samfundet. Og skal man flytte land og rige rundt efter et job, så kan jeg desuden fortælle, at en flytning er DYR! Hvor skal man få pengene til dette fra? Skal jeg nu betale 50.000 kr. eller mere for at flytte til København for et vikariat eller et fast job, som der jo for den sags skyld heller ikke er nogen garanti for, varer mange år ud i fremtiden? Hvor skal jeg få pengene fra? Flyttebiler, indskud, evt. dobbelte huslejer... Intet er gratis. 

Jeg er DYBT DYBT skuffet over, at en såkaldt rød regering vælger at være så arrogant overfor sit vælgergrundlag og så direkte sparke på dem, der i forvejen ligger ned. Ja, jeg ved godt, at det ikke kun er S og SF, der er i regering. Men hvor må de sande socialdemokrater og SF'ere have en ufattelig dårlig smag i munden! Jeg synes ikke de overhovedet trækker beslutningerne i den rigtige retning, og så kan der, i min optik, ikke være tale om at deltage fordi alternativet er værre. For de deltager ikke. De serverer den ene vanvidsbeslutning efter den anden for den borgerlige fløj i Folketinget. Vores nuværende regering tager alle de grimme beslutninger, mens eks. Venstre kan læne sig tilbage og gnide sig i hænderne. De kan nemlig høste alle laurbærene og slippe for at få på puklen for beslutningerne, når de ved næste valg overtager statsministerposten igen. For der skal ske mirakler af en anden verden for, at det ikke er den vej det går. 

Jeg stemte på SF ved sidste valg. Ja, jeg forsøgte endda at melde mig ind i SF Ungdom. Men de kan være sikre på, at det ikke er en fejl jeg begår to gange!

Gravid dansemus

Jeg medgiver absolut, at det er meget tillokkende at leve mit sygemeldte, gravide liv i en onepiece joggingdragt. Det er da klart det mest behagelige, specielt de dage, hvor energiniveauet ikke er så højt og sofaen springer på ryggen af en. Men jeg har opdaget, at det i den sidste ende ikke altid er det, der i det lange løb er det mest behagelige. Min erfaring er i hvert fald, at det nogle gange kan give mere energi og bedre selvfølelse, at dulle sig lidt op en gang i mellem.

Tanja og Amal insisterede på at få taget et billede sammen med maven... ;) 

For et par uger siden var jeg sammen med nogle venner, da jeg tog afsked med ungdomsarbejdet i FOA. Nu er jeg jo sygemeldt, bagefter står den på barsel og når den er ovre er jeg blevet for gammel til at være en del af ungdomsarbejdet. Og selvom jeg glæder mig meget til mit nye liv som mor og da også til tider nyder, at gå hjemme og hygge og være en ægte "hausfrau", så kom mit brud med det fagpolitiske arbejde mere pludseligt end jeg umiddelbart havde forventet. Det var dog uden tårer. Og med en masse gode oplevelser, at dette skete. Jeg tror også jeg havde brug for hyggen og forkælelsen. De her hotelophold involverer jo altid en (uhyggelig) masse god mad og forkælelse. Desuden har dette hotel en softice automat til fri afbenyttelse, nam! Billedet ovenfor er fra lørdagens fest, hvor der var nogle tøser, der var meget fascineret af min efterhånden ret store mave. Nogle ville have billeder med den og en enkelt skulle kysse på den, hver gang vi mødte hinanden! :D

Her er et par billeder af det dejlige Hotel Park i Middelfart. Et ophold her kan VARMT anbefales! Lækker mad, søde ansatte og skønne omgivelser! :)

http://www.millinghotels.dk/f/f1/rundel-med-gaester.jpg

http://www.hotel.dk/hotel-hotelparkmiddelfart.html

En genert størrelse

Jeg kan konstatere, at det er en genert lille størrelse, der gemmer sig derinde. Gennemscanningen gav stadig intet nyt om det skal være de lyserøde eller lyseblå farvenuancer vi skal gå efter. Til gengæld var det rart at konstatere, at det umiddelbart er et sundt og rask barn, der vokser derinde bag maveskindet. Så nu håber jeg rigtig meget på, at den lille vil være sød og afsløre hemmeligheden d. 28/5, hvor der er bestilt tid til 3D/4D scanning. Og så glæder jeg mig også til at se nogle, forhåbentlig, bedre billeder af junior, så vi rigtig kan se, hvem den lille ligner. Det er ikke altid det er så tydeligt på de almindelige scanningsbilleder fra sygehusets ultralyds- og scanningsklinik.

 Ja... Hvad ellers sker der i mit liv. Ikke sådan overdrevent meget. Nu har jeg været sygemeldt i to måneder og der er ingen udsigter til, at jeg skal tilbage på arbejdet foreløbig. Det er jo egentlig ganske OK at gå hjemme, men jeg savner mit arbejde i fagforeningen rigtig meget. Det er et endnu hårdere slag, når jeg ved, at jeg er for gammel til det ungdomsarbejde, som jeg har lavet hidtil, når min barsel er ovre. Men jeg må bare finde mig en anden niche indenfor det fagpolitiske arbejde, når jeg vender tilbage, for DET GØR JEG!!! ;)

Nå ja, og så bliver jeg da også lige nødt til at vise et billedet af min nye favorit husholdningsmaskine...

Det gyldne lyn

Ja, det er en støvsuger... :D

Det er den fantastiske guldfarvede Nilfisk-støvsuger, som Tinsoldaten kom hjem med forleden. En meget bedre maskine end min gamle, trofaste, første støvsuger fra Siemens. R.I.P. Smiley... :( Ja, jeg har været glad for min gamle støvsuger, men nej, hvor denne bare kører som en drøm og er meget mere behagelig at støvsuge med.

Ja, I slap ikke for et billede af min støvsuger. Man er jo ikke hausfrau for ingenting, vel? :P 

Vokseværk

Uha, hvor sker der meget lige for tiden... Og maven vokser lystigt. Jeg synes det er dejligt, at den efterhånden ser rigtigt gravid ud og ikke bare sådan tyk og flommet.
Jeg synes nedenstående er et rigtigt godt billede af maven. Tak til min dejlige mor, som har givet mig kjolen, som jeg har på på billedet.

19+6

Den lille er også begyndt at rumstere rundt derinde. Nogle dage er det det meste af dagen. Det er rart nok at mærke noget til den, ud over bare kvalme, ondt i ryggen og træthed! :D Nu er jeg bare spændt på, om næste scanning kan afsløre hvad det er for en lille en, der gemmer sig derinde.