I dag er det præcis et år siden jeg mødte Tinsoldaten. Det var den gang til valgfesten hos Dortes tvillingesøster Ditte. Den gang jeg faldt for Tinsoldatens lækre parfume (hedder det mon ikke også det på mænd, når nu det ikke er aftershave, som først antaget?), da han hjalp mig med at finde tallerkener i Dittes soveværelse. Jeg gik hårdt efter at blive venner med ham på Facebook. Jeg tror jeg tænkte, at så måtte jeg vel se om han tog næste skridt. Tror det endte med at jeg selv gjorde det mere eller mindre, da jeg tre dage senere sendte et tillykke til ham via Facebook på hans fødselsdag. Nogle dage senere kom der en invitation til en biograf tur eller en kop kaffe. Jeg hoppede på det sidste og på dagen gad jeg næsten ikke. Jeg var træt efter at have været på arbejde og skulle på kommunikationskursus i Middelfart med FOA Ungdom de næste to dage (som skulle havde været min friweekend). Men til sidste tvang jeg mig selv afsted. Var måske nok lidt nysgerrig, trods alt... ;)
Og det blev en hyggelig aften, hvor vi fik snakket om... Ja, næsten alt. Bagefter fulgte han mig hjem og et stykke fra gadedøren kyssede han mig, da vi skulle sige farvel til hinanden. Jeg kastede mig hovedkuls ud i et spændende eventyr sammen med ham. Indrømmet, det er ikke lutter lagkage altid og det går op og ned som alle forhold gør det. Men den gang havde jeg aldrig troet jeg jeg nu et år senere er flyttet i hus med ham og jeg har fået en dejlig svigerfamilie med den skønneste lille krudtugle af en niece. Og Dorte venter sit første barn med sin kæreste... :)
Selvom han har fået skylden for at skabe splid i familien, så har jeg på ingen måde fortrudt. For hans fandenivoldskhed nogle gange har også givet mig noget. Jeg begynder sagte at lære, at man ikke altid skal finde sig i hvad som helst. Man skal kæmpe for det man tror på og acceptere, at ikke alle altid vil kunne lide dig. Men så længe du er dig og tror på det du står for, så må det vel være sådan. Jo mere tryg du er i dig selv, jo bedre vil folk i den sidste ende også acceptere dig som person. Viser du andre forståelse og respekt, så vil det i langt de fleste tilfælde også være det du får tilbage. Og dem, der ikke kan acceptere dig og vise dig respekt, så er de alligevel ikke værd at samle på!
Vær mod andre, som du ønsker andre skal være mod dig! :)
Nedenstående er ene og alene et udtryk for mine personlige holdninger og skal ikke ses som et angreb på nogen...
Jeg sad i dag oppe hos min mormor og læste i et SE og Hør. Her stødte jeg på en lille kronik/artikel skrevet af chefredaktøren. Emnet var TV2's udelukkelse af SE & Hør fra optagelserne af hhv. "Vild med Dans" og "Voice". Begrundelsen var, i flg. TV2, "for at beskytte deres medarbejdere", dvs. Christiane Schaumburg-Müller og L.O.C. Noget, der efter hvad jeg har forstået på SE & Hør's chefredaktørs udlægning af historien skulle være et direkte resultat af, at de to tv-værter har truet TV2 med, at de ikke ville være værter på de to programmer. OG dette skete kun for at de skulle have fedet deres bankbøger op...
Et forsøg på at hindre pressefriheden i flg. SE og Hør's chefredaktør. Han har tilsyneladende både advokater og andet godtfolk i ryggen mht. dette synspunkt. Nå ja, og grunden til Christiane og L.O.C.'s vrede mod SE og Hør? Paparazzi-billeder taget af en topløs Christiane og en heller ikke helt påklædt L.O.C. under en privat ferie i Thailand (eller lignende). Billeder, som efter hvad chefredaktøren for SE & Hør skriver, er almen eje for offentligheden. Mentaliteten er lidt, som jeg læser det, at han man én gang valgt, at arbejde i et kendis-erhverv og er blevet en offentlig person, så skal man altid være til rådighed for offentligheden og kan ikke forvente sig at have noget som helst privatliv.
Okay...
Men det er altså i mine øjne det samme som, at jeg som SOSU-assistent, altid skal være til rådighed for at passe gamle mennesker og aldrig har ret til at have fri! Men sådan er det heldigvis ikke (endnu!). Hvorfor skal en tv-vært så finde sig i at for indvaderet sit privatliv fra alle leder og kanter? Har de ikke lige så meget ret til at kunne slappe af og være sig selv en gang i mellem?
Billederne var, for mig, på ingen måde krænkende. Og for at være helt ærlig, så syntes jeg at de var relativt uinteressante. Ikke andet end man kan se på en strand om sommeren. Men hvorfor har jeg, i flg. SE & Hør, behov for at se at de er på kærlighedsferie? Og hvorfor skal artiklen være ledsaget af netop de billeder? Jeg synes specielt det er interessant, da disse to personer faktisk er meget private om deres privatliv ellers. Skal de ikke have lov til det? Faktisk synes jeg, at alle skal have lov til at vælge den slags eksponering fra, når de vil. Selv en Amalie eller en Peter, som rent faktisk har vist mange private sider af sig selv i det offentlige rum (egentlig også for mange efter min mening...), har faktisk ret til at vælge alle de nysgerrige øjne fra, når de vil.
For et eller andet sted, så er det her jo deres arbejde, og man kan ikke være på arbejde, og dermed tilgængelig, hele tiden.
At bruge pressefriheden som argument for at trykke disse billeder synes jeg er meget misforstået. Dette siger jeg uden det fjerneste kendskab til hvad pressefriheden helt konkret går ud på. Men jeg antager at det handler om retten til at bringe nyheder i offentlighedens interesse. Og her mener jeg så, at disse billeder af Christianes bryster langt fra er noget, som er i offentlighedens interesse at have kendskab til. Det er en slags agurketid i medierne. Når vi ikke har noget mere interessant at bringe, eller ikke har evnen af skrive mere interessante artikler, så smider vi da lige et par bare bryster op!
Jeg kommer også til at tænke på, at SE & Hør for nogle år siden bragte et billede af HKH Kronprins Frederik, der stod og tissede fra en båd... OK, og hvorfor var det lige at vi havde brug for at se det??? Jeg lider i hvert fald ikke personligt af den illusion, at kronprinsen ikke skal på toilettet nogle gange, får influenza, bliver forkølet, sover, etc. som alle os almindelig dødelige. Så jeg har ikke brug for at se ham tisse, men synes faktisk at det er rigtig uforskammet at vise sådan noget med en snert af sensationslyst, for det er da ikke mere interessant end havde det været en hver anden mand.
Men den eneste måde, at bekæmpe dette er nok at undlade at købe de blade, der vælger at bringe den slags nyheder. Og det gør vi jo nok ikke alligevel. For der er heldigvis stadig også interessante(-re) historier i bladene. Og nu har man jo købt bladene i mange år. Men måske vi på andre måder kan fortælle diverse redaktører, at vi også synes de kendte har ret til lidt privatliv?
Det synes jeg vi skal! :)
