Yeah!!!

I dag var jeg til en ekstra scanning af min moderkage. 

Årsagen er, at den har ligget meget lavt og på et tidspunkt i graviditeten også delvist hen over livmoderhalsen. 

I dag skulle vi så kontrollere om den stadig lå i vejen, da dette ville betyde kejsersnit, for at undgå den øgede blødningsrisiko forbundet med en foranliggende moderkage, også kaldet placenta prævia på latin. Hvor grænsen for, hvor tæt den kan være på livmoderhalsen helt præcis ligger ved jeg ikke konkret, men for tre uger siden var den 1 cm fra, og det kunne jeg godt se ikke var helt nok. I dag var afstanden så ca. 2 cm, hvilket stadig ikke er meget. Men den læge, der scannede mig konfererede med en mere erfaren kollega og det endte med at jeg heldigvis fik lov til, som udgangspunkt, at føde min datter selv. Jeg skal dog kontakte fødegangen med det samme, hvis vandet går eller jeg begynder at bløde, da det er muligt, at de vil have mig indlagt til observation tidligere end ellers, for at kunne følge fødslen nærmere og sørge for, at der ikke tilstøder komplikationer undervejs. 

En af grundene til, at jeg har fået grønt lys til vaginal fødsel af min datter var, at det er et stort ønske for mig, at få lov til dette (havde jeg været desperat efter at få et kejsersnit, så havde de sikkert bare givet mig det i stedet). 
En anden grund er, at jeg ikke har blødt i løbet af graviditeten og at min datter står meget dybt og godt nede i mit bækken med hovedet og at hun derfor med al sandsynlighed vil komprimere moderkagen på vej ned gennem fødselsvejen og dermed selv forhindre blødning fra moderkagen. 

Men altså... Yeah! Dejlig besked!!!

Derudover blev hun skønnet til 3200 g nu, så hun har en ganske god størrelse. Mit mål er dog at komme op på 3800 g inden hun bliver født, så hun vejer det samme som hendes mor gjorde i sin tid! ;) Så nu er der bare tilbage at vente og se, hvornår hun vil have fødselsdag... Tiden frem til dette bliver, er jeg helt sikker på, meget spændende... :)

Bryllup (version 2)

Så skete det... LANGT OM LÆNGE!!! Det er nu lykkedes mine forældre at blive lovformeligt gift med hinanden. Det er noget de har ønsket sig længe, men omstændighederne har først nu været sådan, at det kunne lade sig gøre at føre planen ud i livet. Jeg synes stadig det er en smule fedt, at jeg overhalede dem med en uge! :P Til gengæld er det lykkedes dem, at anskaffe sig længere "sammenbragte" navne end mig, hvilket ikke siger så lidt, med tanke på, at jeg nu hele tiden får at vide, at jeg skal vælge mellem mine efternavne, da mit fulde navn er alt for langt til diverse medlemskort m.m. Min jeg fik da dannet mode med mit ønske om at viderebringe det tyske slægtsnavn.

Her er lidt stemningbilleder fra dagen: 

Min mors hjemmelavede brudebuket, godt hun er en kreativ sjæl

Veldækket bord

Jeg holder tale for brudeparret

Brude"sløret"

Det var en super god dag og vi var rigtig heldige med vejret, selvom det af og til blæste så servietterne fløj af bordet! :D 

Og så må jeg nok indrømme, at jeg er taknemlig for, at Victoria valgte at deltage i sin mormor og morfars bryllup fra indersiden af maven...

Böttchers Photoshop

Billede hentet fra http://www.lydogbillede.dk/test/sony-slt-alpha-57/

Da udgifterne til vores bryllup nu er gjort op, kan vi dele på "overskuddet". Praktiske gris (undertegnede) ville bruge min del til at betale af på nogle lån og gemme til barselsperioden på dagpenge. Men det nægtede Tinsoldaten. Jeg fik direkte ordre om, at "nu havde han hørt mig snakke om det skide spejlreflekskamera siden han mødte mig, så nu havde jeg bare af at købe mig et og dermed bruge nogle penge på min hobby!". Som sagt så gjort, så nu er jeg den stolte ejer af et SONY Alpha 57 spejlreflekskamera, som jeg har tænkt mig at bruge som selvudnævnt bryllupsfotograf til mine forældres bryllup i weekenden. Lidt af en opgave, når jeg ikke kender kameraet endnu, skal jeg gerne indrømme, men en oplagt mulighed for at lege med mit nye legetøj! :D

Samtidig har jeg bestemt mig for, at tage sådan et online kursus i CEWE fotobog, som jeg jævnligt får mails om, så jeg evt. kan lave en fotobog med billederne (eller i hvert fald nogle af dem) fra mine forældres bryllup. 

Ja, det skal nok blive godt! :)

Fru Andersen

Lørdag d. 6. juli 2013 holdt jeg op med at være frøken. Og jeg skulle pludselig til at lære at skrive et nyt efternavn. Eller tre, rent faktisk... Jeg valgte nemlig, til Tinsoldatens store glæde (er du gal hvor den mand kan lyde mandschauvinistisk, når han vil det! :P), at tage både hans mellemnavn og efternavn. Samtidig fik jeg indfriet en drøm gennem mange år, nemlig at få min mormors tyske slægtsnavn "Böttcher" som mellemnavn. Så nu har jeg lige pludselig ikke kun ét efternavn, men hele tre. Jeg har nu også altid syntes, at det var mærkeligt, at jeg var den eneste i familien, der kun havde et fornavn og et efternavn, mens resten af flokken havde fornavn, mellemnavn og efternavn. Min mor, min stedfar, min bror, min mormor, min morfar, ja selv min kæreste! :D At det så betyder, at jeg alle steder nu får at vide, at mit navn er for langt og at jeg ikke kan få det hele med, det er så hvad det er... :D Heldigvis nåede blodbanken at lave deres regler om inden jeg giftede mig, så jeg slipper nu for at skulle have taget ny blodtype inden Victorias fødsel, trods de nye efternavne.

Her er lidt billeder fra dagen...

Så er jeg færdigsminket, iklædt min brudekjole og klar til at tage fra mine forældres hjem den sidste gang som frøken...

Min smukke brudebuket 

Hr. og fru

Et bedre billede af min smukke buket, kjolens udsmykning og sløret

Det gik faktisk forbløffende godt at blive gift med stor, stor højgravid mave. Men pyha, hvor var jeg bare træt efterfølgende! Nu mangler vi lige mine forældres (mor og stedfar) bryllup d. 13. juli og så er de vigtigste ting vist ved at være overstået, så vi er klar til vores prinsesses ankomst.

Ha' en god dag, allesammen! :)