Og det blev en hyggelig aften, hvor vi fik snakket om... Ja, næsten alt. Bagefter fulgte han mig hjem og et stykke fra gadedøren kyssede han mig, da vi skulle sige farvel til hinanden. Jeg kastede mig hovedkuls ud i et spændende eventyr sammen med ham. Indrømmet, det er ikke lutter lagkage altid og det går op og ned som alle forhold gør det. Men den gang havde jeg aldrig troet jeg jeg nu et år senere er flyttet i hus med ham og jeg har fået en dejlig svigerfamilie med den skønneste lille krudtugle af en niece. Og Dorte venter sit første barn med sin kæreste... :)
Selvom han har fået skylden for at skabe splid i familien, så har jeg på ingen måde fortrudt. For hans fandenivoldskhed nogle gange har også givet mig noget. Jeg begynder sagte at lære, at man ikke altid skal finde sig i hvad som helst. Man skal kæmpe for det man tror på og acceptere, at ikke alle altid vil kunne lide dig. Men så længe du er dig og tror på det du står for, så må det vel være sådan. Jo mere tryg du er i dig selv, jo bedre vil folk i den sidste ende også acceptere dig som person. Viser du andre forståelse og respekt, så vil det i langt de fleste tilfælde også være det du får tilbage. Og dem, der ikke kan acceptere dig og vise dig respekt, så er de alligevel ikke værd at samle på!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar