mandag den 3. december 2012

Jule-hausfrau

Nu er det snart jul. Ja, det synes jeg faktisk! Derfor synes jeg lige, at jeg ville dele mine julerier på bloggen. Herunder er der billeder af min hjemmelavede adventskrans og min kalenderlys-dekoration. Det er dejligt, at det lykkedes mig, at få det lavede inden den første december og den første søndag i advent i år. For sidste år løb jeg forvildet rundt som en høne uden hoved de første dage i december og prøvede at bikse noget sammen. Med vekslende resultat, hvis jeg selv skal sige det. Af en eller anden grund kom julen skrækkeligt bag på mig sidste år...
Adventskrans a la Hausfrau
Men i år er jeg på forkant med det hele. Jeg fik også købt den sidste julegave inden december gjorde sit indtog. Nu mangler der to gaver til Tinsoldatens familie. Men det vælger jeg at se som hans opgave (indtil han vælger at bede mig om hjælp. Noget jeg har skulle lære at gøre. ...Og som jeg selv er ved at lære, tror jeg... ;) )
Kalenderlysdekoration a la Hausfrau
Bag kalenderlyset ses billeder af min dejlige niece Josephine og min morfar, som jeg har omtalt i tidligere blogindlæg. 

Jeg hørte i dag den nye med Rasmus Seebach og Ankerstjerne "1000 år" i radioen mens jeg ventede på bussen hjem. Og så stod jeg der på Aalborg busterminal og var ved at begynde at græde. Synes bare sangen var så smuk og mindede mig så meget om mine følelser i forhold til min morfars død. Denne jul bliver den første uden min morfar. Og det tror jeg bliver svært for hele familien. Ligesom det bliver mærkeligt, når vi når til årsdagen for hans død eller den dag han kunne have fyldt 84 år. Det er sjovt som man helt og aldeles kan fortrænge alle tanker om ens egne nære og kæres dødelighed, når man selv arbejde i hjemmeplejen og møder syge og døende ofte på arbejdet. For med det in mente, så kan jeg jo godt se, at morfar var gammel. Men han var jo min morfar, så jeg ønskede jo at lige netop han skulle leve for altid. Men jeg ville nu ikke have ønsket, at han skulle leve og pines, sådan som han havde det efter han blev syg. Så nu står billedet af ham der og minder mig om ham, min morfar som "jeg vil elske i 1000 år"!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar