tirsdag den 28. august 2012

Bypiger søger Bonderøve



Så er (endnu) et nyt datingprogram dukket op. Hvad er det nu for nogle bypiger? Synes indtil videre de fleste har været fra Sjælland. Og det er vel ikke det samme som at være bypige? Jeg synes da, at mange af mine veninder/bekendte fra Sjælland også snakker om, at provinsen også eksisterer mange steder på Sjælland. Og er provinsen også der, så må der vel også være bonderøve på Sjælland, men det kommer måske i et senere afsnit af datingprogrammet...? I dag er de i hvert fald i Klitmøller i Thy... Og så er det jo, at ærkejyden i mig tænker: "Er man en bonderøv fordi man er fra Jylland???"

Og noget helt andet er... Er det virkelig så svært at finde en kæreste nu til dags, at man bliver nødt til at deltage i et realityprogram? Det gør mig faktisk ret trist... Omvendt er jeg glad for, at jeg ikke er ude på kødmarkedet, for det dér med at skulle på tv og gøre mig selv til grin foran hele nationen... Ja, det er vist ikke lige mig... ;)

Men jeg er nok alligevel glad for at der er nogle, der vil deltage i den slags programmer, for jeg er jo ret glad for at sidde og slappe af til dem. Sidde og tænke: "Godt det ikke er mig, der skal klemmes ned i en våddragt (og vise alle dellerne frem, som der var en, i øvrigt åleslank, kvindelig deltager, der sukkede over)! Omvendt må jeg indrømme, at jeg syntes det var temmelig latterligt, at gå i spåner over, at skulle filetere en rødspætte (eller hvad det nu var for en fisk)... Og nej søde, det hedder "FILETERE" ikke "PARTERE"! :P

Derfor er i aften en god aften. Først noget reality-datingeventyr... Derefter sæsonstart på "Mig og Min Mor", selvom det er lidt trist, at yndlingshadeobjektet Malou Stella nu stopper i serien. Bagefter et afsnit af "De Unge Mødre", selvom det irriterer mig grænseløst, at jeg "kom til" at se det på NUTV i sidste uge (troede nemlig, at det var sidste uges afsnit jeg havde klikket mig ind på...) Men derfor kan det måske godt ses en gang til... ;)

Men hvad er det lige ved os mennesker, der gør, at vi elsker at forarges og små-hade andre menneske, endda også mennesker vi ikke rigtigt kender, ud over det billede vi får af dem på tv? Selvom jeg skal være den første til at indrømme, at jeg ikke er bedre selv, så undrer denne tendens mig. Der findes jo store hadegrupper mod eks. Malou Stella, der tæller mange medlemmer, som hader hende kun pga. det billede man har af hende fra hendes tv-optræden. Hvorfor er vi blevet sådan et hadefuldt folkefærd??? Og hvorfor i det hele taget spilde tiden med at hade andre? Mon ikke vi hurtigt kan blive enige om, at det ville være meget mere gunstigt og givende, at koncentrere os om positivitet? Jeg synes det ville være skønt at kunne.

For jeg kan da heller ikke selv, men det er da klart noget jeg vil øve mig på! :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar