torsdag den 21. juni 2012

Goddag fortid

I dag får jeg besøg af to gode ting fra min fortid. To gode mennesker faktisk. Mine børn, der egentlig hverken er MINE eller helt børn mere. Ikke små børn i hvert fald. For den ældstes vedkommende er hun nu blevet hele 15 somre ung. På trods af, at det ikke ligefrem endte lykkeligt med deres far, så er jeg glad for at jeg i sin tid mødte ham. Jeg lærte en masse om mig selv. Jeg udviklede mig og blev klogere på forskellige sider af mig selv. Og jeg mødte disse to skønne piger, som jeg stadig har kontakt med. Nogle gange sporadisk, men hvad kan forvente af en teenager og en næsten-teenager? ;) Måske lidt øv bare, at jeg skal prøve at rydde op i rodehytten inden de kommer. Og cykle op og handle ind til aftensmad. Stegt flæsk med persillesovs. Mandens favorit. Eller en af dem, i hvert fald! ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar