mandag den 25. juni 2012

Sådan RIGTIGT huslig

    
I dag har jeg været huslig. Sådan RIGTIGT husligt! En vaskeægte (på flere måder end én!) hausfrau. Jeg har vasket tre maskiner tøj, der nu hænger på tørrestativet udenfor i haven. Jeg har bagt brownies. Jeg har vasket op i opvaskemaskinen og i hånden. Jeg har handlet ind. Jeg har lavet dejlig aftensmad (nakkekoteletter med en rest hjemmelavet kartoffelsalat fra i lørdags, hvidløgsflutes og gulerodsråkost med rosiner, citronsaft og valnødder). Jeg har smidt en sæk i affaldscontaineren. Og jeg har været ovre og få registreret min kat hos afdelingsbestyrelsen. Nu hedder det så blogging (eller hvad det nu kaldes at skrive en blog), tv og hygge på sofaen. Katten hygger på sin vante plads på sengen i gæsteværelset. Og manden er taget i klubben. På min scooter. Men så skal man jo ikke slås om fjernbetjeningen (som vi oftest gør i stuen, selvom der også findes et tv i soveværelset... ;) )


Nå ja, og apropro vasketøj...


...Så er det faktisk ikke HELT umuligt at nå bunden i vasketøjskurven! ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar